Når skandinavisk design møder komfort i særklasse

12. okt 2025

Volvo XC90 er mere end bare en SUV – det er en oplevelse af skandinavisk luksus, gennemtænkt design og kompromisløs sikkerhed. Med sin rummelighed, avancerede teknologi og tidløse elegance er den skabt til dig, der ønsker det bedste af begge verdener: komfort i særklasse og styrken til at tage dig hvor som helst. XC90 er bilen, der gør hver køretur til en fornøjelse – uanset om det er i byen eller på de lange stræk.

Historien om XC90 begynder i 2002, hvor Volvo for første gang trådte ind i SUV-segmentet. XC90 fik massiv opmærksomhed allerede fra starten og blev hurtigt et flagskib for Volvo – ikke kun i hjemlandet Sverige, men på verdensplan. Allerede i 2005 blev den omtalt som en af Sveriges mest værdifulde eksportvarer, og gennem årene har den høstet mere end 100 internationale priser for design, sikkerhed og køreegenskaber. Med XC90 beviste Volvo, at en SUV kunne være både elegant og familievenlig, samtidig med at den leverede styrke og køreglæde på højt niveau – og i dag står den som en af de mest ikoniske modeller i mærkets historie.

Sikkerhed har altid været et af Volvos stærkeste kendetegn – og XC90 er kulminationen på årtiers erfaring. Den er udstyret med avancerede førerassistentsystemer, der konstant overvåger omgivelserne og hjælper dig til at undgå ulykker, før de sker. Resultatet er en SUV, der igen og igen er blevet fremhævet som en af verdens sikreste biler – og som fortsat sætter standarden for, hvordan en moderne familie-SUV skal beskytte både fører og passagerer.

Når det kommer til komfort og design, er XC90 lige så kompromisløs. De ikoniske Thors Hammer-forlygter giver bilen et markant og genkendeligt udtryk, der understreger dens identitet både dag og nat. Inde i kabinen mærker du Volvos menneskecentrerede tilgang: sæderne er udviklet i samarbejde med ortopædkirurger for at sikre optimal støtte på selv de længste ture, mens materialerne og det enkle, skandinaviske udtryk skaber en atmosfære af ro og kvalitet. Her er hver detalje udført med omtanke, så både fører og passagerer får en oplevelse, der er lige så komfortabel, som den er gennemtænkt.

Denne Volvo XC90 T8 Recharge – er en syvpersoners SUV, der forener plads og praktikalitet med imponerende ydeevne. Under motorhjelmen finder du en 2,0 liters plug-in hybrid drivlinje med hele 455 hestekræfter, der sender bilen fra 0 til 100 km/t på blot 5,4 sekunder. Samtidig giver hybridteknologien en elektrisk rækkevidde på op til 67 km, så hverdagen kan klares lydløst og uden at starte benzinmotoren. Med AWD-firehjulstræk får du desuden sikkert greb på alle underlag – et perfekt match til en SUV, der både er skabt til de lange ture og de små hverdagseventyr.

 

Denne Volvo XC90 er allerede solgt – men vi hjælper dig gerne med at finde en tilsvarende eller præcis den bil, du drømmer om. Uanset om det er en XC90, en anden Volvo eller en helt anden model, står vores konsulenter klar til at guide dig hele vejen.

Kontakt os eller besøg vores showroom i Middelfart, Silkeborg, Køge og Ans, hvor vi er klar til at matche dig med din næste bil.

Se andre nyheder

24. maj 2026

Lynet fra Modena

I mere end 110 år har Maserati bygget biler med en særlig evne til at få teknik til at føles levende. Det handler ikke kun om fart, men om måden den leveres på – linjerne, nærværet og den næsten teatralske italienske selvtillid, som har gjort mærket til noget særligt blandt entusiaster verden over. Med GranTurismo Folgore er den ikoniske Maserati-GT trådt ind i den elektriske æra. Ikke forsigtigt. Ikke undskyldende. Men med et lyn på bagsmækken og 761 hk under højrefoden. “Folgore” betyder lyn, og det er et navn, der passer bemærkelsesværdigt godt til en bil, der kombinerer elektrisk brutalitet med klassisk Maserati-elegance.

26. apr 2026

Når tradition finder ny styrke

Få biler er så tro mod deres egen designtradition som MINI. Fra de ikoniske proportioner til Union Jack-signaturen i baglygterne er arven tydelig – men i John Cooper Works-udgaven får udtrykket en endnu skarpere kant. Her er der tale om noget ud over det sædvanlige: den mest performance-orienterede cabriolet fra MINI-fabrikken, udviklet til entusiasten, der ikke blot vil fra A til B, men nyde hver eneste kilometer. Det er en bil, der vækker opmærksomhed – og som får både fører og omgivelser til at trække på smilebåndet.

29. mar 2026

En arv formet af balance og præcision

Porsche har gennem årtier gjort tal til mere end blot modelbetegnelser – nogle af dem fortæller en historie. Navnet 718 bærer en særlig arv – og når det kombineres med de to bogstaver RS, bliver ambitionen tydelig. Ét blik på de markante luftindtag, den karakteristiske swan-neck bagvinge og GT4 RS-emblemet afslører, at dette er noget ganske særligt: en Cayman, hvor motorsportens principper er flyttet direkte fra banen til vejen – skabt uden kompromiser, præcis som en ægte RS-model skal være.

15. mar 2026

Kompakt format. Performance under åben himmel.

I årtier har én filosofi været med til at definere BMW: Sheer Driving Pleasure. En idé om, at bilen først og fremmest skal være en oplevelse bag rattet. Med BMW M240i Cabriolet får den filosofi en særlig form. Kompakte proportioner møder imponerende performance, og når taget foldes ned, bliver oplevelsen endnu mere direkte. Resultatet er en cabriolet, hvor kraft, balance og friheden ved at køre under åben himmel går op i en højere enhed.

01. mar 2026

Superbilens præstationer. SUV’ens format.

Audi RS Q8 er skabt som en balance mellem yderpunkter. Den forener superbilens præstationer med SUV’ens komfort og anvendelighed – uden at gå på kompromis med nogen af delene. Det er en bil, der bærer det ikoniske RennSport-emblem med stolthed, men samtidig er formet til hverdagen. Når du har parkeret, og blikket falder på de brede skærme, de markante 23” RS-fælge og de ikoniske ovale udstødningsrør, står det klart, at dette er en SUV ud over det sædvanlige.